U17 åbnede tilforladeligt mod et hold, som holdt sig stramt til formationen og - det er gentaget til hudløshed - stod tæt i midten for at minimere pladsen og tvinge spillet mod siderne. Trods megen boldbesiddelse helt oppe på gæsternes halvdel, formåede vi ikke at komme igennem deres kæder, og kun Andreas Kaltoft var i stand til at tvinge noget igennem på højrekanten, men heller ikke indlæg herfra gav chancer. I stedet udnyttede gæsterne den plads, vi efterlod, til at score to gange på seks minutter, først på et fladt skud fra buen midt for mål, som ramte én på vej ind, og derefter på et straffespark begået mod en spiller på vej UD af feltet! Det blev også 0-3 i sekunderne før pausen, og efter det vi havde præste- ret var det svært både at være utilfreds og se, hvordan vi kunne hente tre mål på en halvleg.
Vi gjorde forsøget i en anden halvleg, der blev præget af omrokeringer til nye uvante positioner og en bedre og mere nærværende indsats fra vores side. Det gav udbytte i det 67. min, hvor Kaltoft med beslutsomhed kano- nerede en løs bold i feltet i nettaget til 1-3 - det måtte blive på tilfældig- heder, for sammenhængen i holdet blev kun marginalt bedre, og desvær- re faldt kun én ekstra tilfældighed, da en kikset afslutning trillede mod stolpen og blev clearet. Det var første nederlag, som vi tager med ophøjet ro og en påmindelse om, at det handler om et spil, som afvikles bedst ved at løbe for og ramme hinanden - tydeligst når det inviduelle held mangler.
1 3
18. min 0-1 Dion Veliqi 24. min 0-2 Filip Kristensen 45. min 0-3 Christian Hartmann Lund 67. min 1-3 Andreas Kaltoft
01 Nicklas Nilsson 02 Andreas Kaltoft <-> 03 Gustav Mortensen 81. 04 Jakob Vadstrup 05 Nikolai Røjel 06 Lucas Boel Hey 08 Casper Winther 09 Lauge Sandgrav <-> 07 Tobias Storm 46. 10 Endrit Kamilji 11 Adam Vendelbo Clement <-> 09 Noah Salling 71. 14 Oliver Andersen 21 Victor Sander 16 Hjalte Dalsgaard