Den ny sæson blev så også skudt i gang på bane 1 mod gæster fra den modsatte ende af landet, og på dagen klarede de yngste premieren bedst med en 2-1-sejr, mens U19 måtte ned med 0-2. U17 har været spilbestemmende og flittigt scorende i træningskampene. Samme tegning viste sig fra starten mod AaB, og en god indikator for boldbesiddelse i vores favør er, når vi fra udskiftningsboksen næsten kun ser blå spillere fra ryggen. Spilovervægten og masser af spil fra begge kanter bekræftede en solid midtbane med evne til at være først på boldene, men skabte dog ikke det vilde chanceorgie, da næsten samtlige spillere befandt sig på gæsternes halvdel og begrænsede pladsen det meste af første halvleg.
To scoringer af Waldemar Kattrup fra midtbanen bliver ikke årets mål, men viste nærvær og opmærksomhed på spillet og det første en masse fokus, da Kattrup efter 20 min langt ude opfattede en hoppende bold, der ikke nåede helt hjem til målmand, og som Kattrup med behersket loop sendte ind i mål. Anden halvleg fortsatte tendensen, og selvom dominansen faldt lidt, var Kattrup igen vaks på en ripost i feltet fem min efter pausen, men 2-0- scoringen vækkede gæsterne og sammen med udskiftninger forsvandt noget af flyd’et. En reducering efter en time gav lidt unødvendig spæn- ding, da gæsterne nu trykkede på, og vi levede af omstillinger, men holdt dog hele vejen hjem og leverede en løfterig indsats.
      2 1
20. min 1-0  Waldemar Kattrup 50. min 2-0  Waldemar Kattrup 61. min 2-1  Oliver Overgaard
01 Jonathan Ægidius 02 Alexander Lynard <-> 03 Filip Panjeskovic  69. 04 Mads-Emil Langberg 06 Mads Westergreen  07 William Maretti 08 Waldemar Kattrup 09 Alexander Petræus <-> 22 Adam Vendelbo  69. 10 Maurits Kjærgaard <-> 14 Endrit Kamilji  87. 12 Casper Kaarsbo Winther 17 Lukas Sevel 23 Oliver Thers