U17 vandt tirsdag aften den 4 juni årets pokalfinale ved at vinde 2-0 over FC Nord-sjælland. Tilmed kom vi foran, før viseren havde rundet det første minut på en mønsterangreb i højre side, som blev afsluttet med en flad tværpasning ind foran, som Lucas Hey med hovedrolle på banens midte rullede over stregen til en god start for det undertippede hold. Det kunne være blevet til et par stykker flere i det følgende, men den berømte skarphed manglede i en lige indledning med gode omstillinger i begge retninger. Blandt andet misbrugte vi et straffespark, da fremskudte Filip Panjeskovic blev fældet i feltet, og midtvejs i første halvleg havde de fleste set FCNs udligning på netop en omstilling, men Andreas Kaltoft nåede at parere på selve målstregen.
I anden halvleg blev FCNs boldbesiddelse mere udtalt, mens vi på skift forsøgte at sende Maurits Kjærgaard, Endrit Kamili og Alexander Petræus afsted bag fjendens linier. Af og til lykkedes vi med at sætte små ting sammen uden for deres felt i venstre side med indlæg på, og et kvarter før tid gav sådan en situation hjørnespark, som Filip Panjeskovic headede ind helt ude ved stolpen. Resten af kampen blev et forsvar af føringen, mens modstanderne hældte bolde i feltet, som enten blev clearet eller grebet af en Jonathan Ægidius, som ejede feltet, og holdet kunne hæve pokalen - som det skete senest i 2014.
0 2
34. min 0-1 Andreas Kaltoft 55. min 1-1 Filip Panjeskovic
01 Jonathan Ægidius 05 Mads-Emil Langberg 06 Victor Laub 08 Waldemar Kattrup 09 Alexander Petræus 10 Maurits Kjærgaard 12 Casper Winther   17 Lukas Gammelgaard 11 Endrit Kamili 18 Filip Panjeskovic 22 Adam Vendelbo 20 Lucas Boel Hey 24 Jakob Vadstrup 25 Andreas Kaltoft 21 Victor Sander 16 Nikolaj Toftlund